Dencon Foods tilbagekalder kyllingebrystfilet
Dencon Foods tilbagekalder et parti kyllingebrystfilet efter der er påvist Salmonella Enteritidis i produktet.
Varen er solgt i Metro og hos enkelte en-gros-slagtere og tilbagekaldes som nævnt på grund af påvisning af Salmonella Enteritidis.
Hvis kødet ikke gennemsteges, eller ved fejlhåndtering krydsforurener andre fødevarer, kan man blive smittet med salmonella. Symptomerne ved en salmonellainfektion kan blandt andet være diarré, kvalme, mavesmerter, opkast og feber.
DTU Fødevareinstituttet har netop afsløret, at salmonella er den fødevarebårne bakterie, der bidrager næstmest til sygdomsbyrden i Danmark.
Læs også: Campylobacter er den største fødevareskurk