23948sdkhjf

Sommervejr og opkøb sender omsætningen i vejret hos Royal Unibrew

I årets første ni måneder har Royal Unibrew oplevet en markant stigning i nettoomsætningen – det skyldes opkøb og det gode sommervejr.
- Vi har i årets første 9 måneder opnået en positiv omsætningsvækst på 2 % (organisk og pro forma) og en markant stigning i driftsresultatet – dette på trods af en underliggende negativ forbrugsudvikling i Finland og Italien, som på kort sigt ikke forventes ændret. Det er tilfredsstillende, at den resultatmæssige forbedring både kan henføres til udviklingen i Royal Unibrew excl. Hartwall såvel som til udviklingen i Hartwall. Der var tale om en stor akkvisition for Royal Unibrew, og vi forventer, at integrationsprocessen vil tage et par år endnu. Ydermere er det tilfredsstillende, at vi i dag godt et år efter akkvisitionen kan se en markant gældsnedbringelse og en forbedring af solvensen, som øger vores finansielle og strategiske frihed og konkurrencekraft, siger Henrik Brandt, CEO om udviklingen i årets første ni måneder.

Nettoomsætningen hos Royal Unibrew steg i 1.- 3. kvartal 2014 med 54 % til 4.705 mio. kr. primært som følge af købet af Hartwall i august 2013. Organisk - eksklusive Hartwall indtil 22. august 2014 - såvel som proforma - inklusive Hartwall i 2013 - steg afsætningen og nettoomsætningen med henholdsvis 1 % og 2 %.

Nettoomsætningen i 3. kvartal var positivt påvirket af det ekstraordinære gode sommervejr og steg proforma med 4 %. Royal Unibrews markedsandele for brandede produkter faldt svagt.

Resultatet før finansielle poster (EBIT) steg i 1.- 3. kvartal 2014 med 263 mio. kr. til 712 mio. kr. Proforma steg EBIT med 108 mio. kr., heraf 51 mio. kr. i 3. kvartal, og EBIT-marginen steg fra 14,7 % til 15,1 %.

Forbedringen af indtjeningen skyldes både en større afsætning, en gunstig udvikling i produktmikset, en forbedret effektivitet og en forskydning af markedsføringsomkostninger. Det frie cash flow var ud over den højere indtjening også positivt påvirket af yderligere salg af bryggerigrunden i Aarhus og udgjorde 772 mio. kr. mod 357 mio. kr. i 1.-3. kvartal 2013.

Forventningerne til resultatet i 2014 fastholdes.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078