23948sdkhjf

Mejerigigant vælger østjysk emballage

Promens fik ordre ud fra miljøhensyn
Den finske mejerigigant Valio har lagt en millionordre hos den østjyske emballageproducent Promens. Ikke mindst en stærk grøn profil sikrede ordren.

- Valio profilerer sig blandt andet på innovation, renhed, sundhed og kvalitet. Så det er naturligt for dem også at tænke på miljøet, når de vælger emballage – og her skiller vi os ud fra vores konkurrenter, siger administrerende direktør Torben Aarris Späth fra Promens Stilling ved Skanderborg.

- Der er op til 50 procent mindre plast i vores emballage. Det var udslagsgivende for Valio, der vil bruge den miljøvenlige emballage aktivt i deres markedsføring. På markederne omkring os er forbrugerne mere opmærksomme på, hvad deres forbrug betyder for miljøet, og derfor er miljøhensyn et vigtigt parameter., tilføjer han.

Det er den miljøvenlige emballagetype CombiRound, der har åbnet dørene til den finske mejerigigant. Udover det lave plastindhold bliver den grønne profil skærpet af, at al overskudsplast fra produktionen bliver genanvendt.

Emballagen fra Østjylland skal af Valio bruges til yoghurt på det baltiske marked.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093