23948sdkhjf

Mejeriet i Them investerer 20 millioner

Toptunet osteri udvider produktionsugen fra fem til seks døgn
Them Andelsmejeri er i fuld gang med at fremtidssikre virksomheden, som ikke har plads til at udvide på sin matrikel, og som derfor optimerer internt på de bestående kvadratmeter. Der er tale om en investering på 20 millioner kroner i blandt andet nye rør og nye tanke, skriver Midtjyllands Avis.

Ostemejeriet producerer mere og mere, og for at kunne følge med vil mejeriet nu foreløbig udvide produktionsugen fra fem til seks døgn . Hvis man senere tager også det syvende døgn med, kan mejeriet komme op på at kunne indveje 80 millioner kilo mælk om året mod de nu værende 60 millioner kilo.

Det seneste år er antallet af andelshavere på mejeriet faldet fra 32 til 28, men det er kun en naturlig udvikling, der kommer af, at de mindste landbrug forsvinder, og gårdene bliver større og større, siger direktøren for mejeriet, Alette Algreen-Ussing, til avisen.

Eksempelvis har en af mejeriets i alt fire økologiske landmænd 700 køer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079