23948sdkhjf

Danmarks dygtigste fødevaretalenter kåres i København

Kommende bagere, kokke og andet godtfolk dyster fra i dag
Danmarks største uddannelsesevent begynder i dag i Bella Center i København, hvor DM i Skills folder sig ud på over 10.000 kvadratmeter.

Flere hundrede af landets dygtigste erhvervsskoleelever er tilmeldt konkurrencerne om at blive kåret som danmarksmester i 36 fag, og blandt titlerne er naturligvis en stribe på fødevareområdet. Når DM i Skills slutter på lørdag, er der således kåret stortalenter inden for blandt andet bager-, kokke-, detailslagter- , konditor- og smørrebrødsjomfrufagene.

Alle kan kigge på i Bella Center, hvor der forventes omkring 50.000 besøgende – hovedparten af dem skoleelever i 7.-10. klasse, som således kan få inspiration til, hvilken uddannelse de selv skal vælge.

Der bliver også særlige "Prøv, mærk og føl et fag"-stande, hvor gæsterne selv kan prøve at bygge, røre, bage og klippe for på den måde at afprøve, om en erhvervsuddannelse kunne være noget for dem.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078