23948sdkhjf

Meny-kæden skal være endnu større

De 120 supermarkeder, der i første omgang bliver omdannet, er ikke nok
Dagrofa vil inden sommerferien omdanne omkring 120 supermarkeder til en ny kæde med navnet Meny - men de 120 er ikke nok. Målet er at åbne endnu flere i dele af landet, hvor koncernen står svagt, skriver Jyllands-Posten.

Dagrofa-direktør Jørgen Nielsen oplyser til avisen, at der er hvide pletter på Menys danmarkskort, og at der derfor skal flere nye butikker til for at løfte kæden. Der skal således ekspanderes med helt nye fødevaremarkeder i særligt København, Aarhus og det jyske trekantsområde.

De cirka 120 butikker, der i første omgang bliver til Meny, er i øjeblikket med i enten SuperBest- eller Eurospar-kæderne. I forbindelse med omlægningen bliver de ikke længere kaldt supermarkeder, idet Meny vil benytte sig af betegnelsen fødevaremarked.

Ændringen sker som led i Dagrofas nye strategi, som blandt andet indeholder færre kæder og et mere klart koncept, hvor forbrugerne tydeligt kan skelne mellem Dagrofas tre dagligvare-ben: Discountkæden Kiwi, de moderne fødevarebutikker i Meny og de lokalt forankrede købmænd i Spar-, Min Købmand- og Letkøb-kæderne.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094