DI: 230.000 virksomheder mangler registrering
Fristen for at registrere ejerforhold hos Erhvervsstyrelsen udløber til sommer.
Selvom det er virksomheden, der har pligten til at foretage registreringen, sker registreringen på baggrund af meddelelser til virksomheden fra de relevante ejere, og der gælder en overgangsordning for virksomheder stiftet før 15. december 2014. Så virksomheden bryder ikke nødvendigvis nogle regler endnu, vurderer Lars Hammer-Jespersen, chefkonsulent i DI for Erhvervsjura.
Deadline til sommer
Virksomhederne har frem til 15. juni 2015 til at få registreret deres betydelige ejere. Det nye register er et resultat af selskabsloven fra 2009. Formålet er at øge gennemsigtigheden omkring ejerforholdene i danske virksomheder.
- Det er vigtigt at gøre virksomhederne opmærksom på den nye registreringspligt, da virksomhederne kan straffes for overtrædelse. Man skal huske, at registrering også skal foretages, selvom virksomheden ikke har nogen ”betydelige ejere”, forklarer Lars Hammer-Jespersen.
Virksomhederne, der skal registrere sig, er: Aktieselskaber, anpartsselskaber, iværksætterselskaber og partnerselskaber.
Erhvervsstyrelsen yder på sin hjemmeside hjælp og vejledning til, hvordan man registrerer betydelige ejere. Registrer dine betydelige ejere her
Kilde: DI - http://www.di.dk