23948sdkhjf

Marabou, Stimorol og Tuc får ny chef

Jesper Hvid-Hansen udnævnt til administrerende direktør
Fra og med i dag er danske Jesper Hvid-Hansen administrerende direktør for Mondelez International Danmark.

I sin nye stilling er han ansvarlig for at sikre Mondelēz Internationals fortsatte succes med forbrugsvarer som kiks, chokolade, tyggegummi og ost på det danske marked. Blandt koncernens varemærker er Tuc, Oreo, Marabou, Stimorol og Philadelphia.

Jesper Hvid-Hansen begyndte sin karriere hos Mondelēz International i 2003 (i det tidligere Kraft Foods). Han har haft forskellige ledende stillinger i virksomheden, herunder landechef for forretningsenheden "Away From Home" i både Norge og Danmark samt kundedirektør for Mondelez Danmark.

Nyt niveau

- Jeg ser frem til at prøve kræfter med min nye rolle, og jeg mener, at jeg med min baggrund og min erfaring er rustet til at løfte Mondelez' danske forretning op på et nyt niveau, siger Jesper Hvid-Hansen i en pressemeddelelse.

Han efterfølger Sara Nordsten Ahnve, som skifter til en stilling på nordisk plan inden for Mondelez.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094