Stor dag for kreative madfolk nærmer sig
Danish Food Cluster har omfattende program 19. marts
Ifølge arrangør Søren Madsen fra Agro Food Park er der 85 tilmeldte nu, og han regner med noget i retning af en fordobling, inden det går løs.
Arrangementet på Koldkærgaard Konferencecenter har et omfattende program, der både indeholder workshop, udstilling, talere og generalforsamling.
Udstillingen har plads til 16 udstillere, og 12 af standene er allerede solgt. Blandt andet til amerikanske Kalsec, der tilbyder beskyttelse af madvarer mod oxidering, og til et kroatisk firma, der kommer og viser sin sporbarhedsteknologi.
Talere fra Danmark og udlandet
Der er også deltagere fra både Irland, Holland, Sverige og Tysland - eksempelvis fra Tysklands største mejeri, DMK.
blandt de, der kommer for at inspirere som talere, er Karen-Inger Thorsen fra Fødevarebanken, Kim Rahbek Hansen fra Sticks'n'Sushi, Alan Renwick fra University College Dublin og Rob Trice fra Mixing Bowl i Silicon Valley.
I løbet af dagen uddeler Danish Food Cluster og Dansk Fødevare Frum også deres nye, fælles pris for fødevareinnovation. Den går til et produkt, der er sundt, sikkert og bæredygtigt, og Søren Madsen oplyser, at der er 19 indstillede til prisen.