23948sdkhjf

Food from Denmark: Lad os stå sammen i udlandet

Vil blandt andet sende brev direkte til 700 håndplukkede, internationale indkøbere
Hos eksporthjælp-virksomheden Food from Denmark i Skanderborg har de et klart mål: De vil være Danmarks førende, når det handler om at markedsføre danske fødevarer i udlandet.

Strategien er også klar: Food from Denmark vil have samlet producenterne på virksomhedens nye eksportportal, www.foodfromdenmark.dk , så de opnår effektiv synlighed på eksportmarkederne.

Portalen er delvist engelsksproget, og indtil videre indeholder den oplysninger om 112 danske fødevarevirksomheder, som udenlandske indkøbere kan få et hurtigt overblik over.

Medlemskab giver fordele

Virksomhederne har også mulighed for at købe et medlemskab, som blandt andet giver mulighed for en individuel profil i databasen og adgang til fælles eksportprojekter og gratis netværksmøder med gæstetalere. Medlemskabet er gratis indtil nytår.

- Danske fødevarer har et rigtig godt omdømme i udlandet, og det skal vi bevare. Det gør virksomhederne bedst ved at deltage i eksportprojekter, som kan gøre dem endnu mere synlige på de udenlandske markeder. Og så skal de udveksle viden og erfaringer med hinanden - her kan vores portal danne rammen om alle disse aktiviteter, siger Food from Denmarks salgsdirektør, Karsten Nielsen.

På portalen vil Food from Denmark også gerne have deltagelse af nye partnere, eksempelvis firmaer der arbejder med forskning og produktudvikling.

- Meningen er, at vi så kan henvise kunder på kryds og tværs mellem et net af samarbejdspartnere - og at vi selvfølgelig er synlige på hinandens hjemmesider, nævner salgsdirektøren.

Indkøbere får et brev

Food from Denmark er desuden i færd med at sammenstykke en liste med 700 internationale indkøbere, som hver især får et brev med henvisning til databasen på netportalen.

- De relevante indkøbere får et brev, hvori de bliver gjort opmærksomme på databasen - "se her, kvalitet og fødevaresikkerhed er, hvad vi har i Danmark", bliver essensen af budskabet, nævner Karsten Nielsen.

Food from Denmark har i 10 år arbejdet med eksportmarkedsføring af danske fødevareproducenter internationalt. Den primære målgruppe er små og mellemstore producenter, som også kan få individuel rådgivning.

Skanderborg-virksomheden med tre ansatte arrangerer årligt syv-otte eksportfremstød deltagelse af 120 danske virksomheder
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078