23948sdkhjf

Danish Agro udvider stort på Aarhus Havn

Vil investere 100 millioner kroner i losning og lagerfaciliteter
Grovvarekoncernen Danish Agro har besluttet at foretage store investeringer på Aarhus Havn. Koncernen vil effektivisere sin logistik ved at bruge cirka 100 millioner kroner på moderne lossefaciliteter og lagerkapacitet. Desuden skal ét af koncernens datterselskaber, Scanola, udbygges markant, skriver Aarhus Havn på sin hjemmeside

Der er tale om fordobling af Danish Agros nuværende lagerkapacitet på havnen, hvor det nye losningsanlæg skal gøre det muligt at sende råvarerne med et transportsystem ind på det rigtige sted på lageret.

Danish Agros koncernchef, Christian Junker fortæller til hjemmesiden, at koncernen sidste år importerede over 600.000 tons råvarer via Aarhus Havn.

Den Danish Agro-ejede protein- og oliefabrik Scanola på Aarhus Havn skal have udbygget sin kapacitet med 25 procent fra 230.000 tons til 285.000 tons om året.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078