23948sdkhjf

Ikea etablerer fødevareudsalg

Madvarer som Kalles Kaviar, multebær-syltetøj, kødboller og tyttebærsaft er blot en del af de ca. 60 forskellige svenske og skandinaviske specialiteter, som Ikea i Taastrup nu sætter på hylderne
Plan- og Miljøudvalget i Høje-Taastrup Kommune har netop givet møbelgiganten lov til at etablere et fødevareudsalg i forbindelse med deres bistro. De udvalgte fødevarer er er ikke traditionelle fødevarer, men fødevarer, der er med til at udtrykke Ikeas svenske herkomst, skriver SN.dk.

- Som en vigtig del af vores identitet har IKEA altid fremhævet sin svenske herkomst, og den skandinaviske stil. Det er en naturlig del af vores varehus oplevelse, og i vores restaurant har kunderne i mange år haft muligheden at købe mad som afspejler denne identitet. Vi vil gerne tilbyde de kunder, som ikke ønsker at blive i varehuset og spise, at præsentere et udvalg af skandinaviske specialiteter til at købe med hjem eller spise som en snack på vejen, lyder det fra IKEA i deres ansøgning til Høje-Taastrup Kommune.

- Vi mener, det er et spændende tiltag, som nok kan komme borgerne i Høje-Taastrup til gode, og derfor får de lov, siger formanden for Plan- og Miljøudvalget, Flemming Andersen om Ikea-godkendelsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094