Ølfestival for 15. gang
Danske Ølentusiaster klar til tre fugtige dage i København
Ølfestivalen har gennem årene ifølge arrangørerne vokset sig til at blive Nordeuropas største, når man ser på antallet af forskellige øl, der kan smages. Og igen i år vil der blive præsenteret en bred vifte af både danske og udenlandske bryggerier, helt store og helt små, gammelkendte såvel som helt nye og næsten ukendte.
Op imod 1.000 forskellige øl
Daske Ølentusiaster forventer at kunne byde på op imod 1.000 forskellige øl. Flere bryggerier medbringer øl, som er brygget specielt til lejligheden.
Årets ølfestival åbnes af Ekstra Bladets såkaldte modediktator, Jim Lyngvild, der i denne uge selv lancerer seks helt nye øl i samarbejde med Vestfyens Bryghus.
Lokomotivværkstedet ligger på DSB´s gamle værkstedsområde langs banen mellem Dybbølsbro og Enghave Station. Der bliver udstillere både ude og inde..