Forbedre klimaet: Ja. Droppe bøfferne: Nej
50 procent vil spise klimavenligt, men få vil undvære bøfferne
De nordiske forbrugere ser generelt en sammenhæng mellem deres egne handlinger og en reduktion af den negative påvirkning af klimaet i forhold . Det gælder cirka 70 procent af forbrugerne i Sverige, cirka 60 procent i Danmark og Finland og cirka 50 procent i Norge.
Forbrugere er desuden nogenlunde enige om, at den mest effektive indsats er en reduktion af madspild. Cirka fire ud af fem forbrugere mener, dette er en effektiv indsats. Og næsten lige så mange har en hensigt om at reducere eget madspild til gavn for klimaet/miljøet, konstaterer YouGov.
Halvdelen af forbrugerne i Norden mener også, at det er med til reducere den negative påvirkning af klimaet og miljøet, hvis vi spiser mindre kød. Her er der imidlertid ikke samme sammenhæng mellem overbevisning og handling. Kun hver fjerde har en intention om at spise mindre kød for at blive mere klima- og miljøvenlig.
At købe økologisk samt frugt og grønt efter sæson er yderligere handlinger, som mange forbrugerne i Norden finder effektive i forhold til at reducere den negative påvirkning af klimaet og miljøet, viser rapporten.