Danpo-kylling hopper på Hjem-Is-vognen
Danpo satser på en helt ny distributionskanal med den nyligt indgåede aftale med Hjem-Is.
Berith Koed Christiansen, Business Unit Manager for Danpo Foodservice, er stolt over at have fået aftalen i hus.
- Det er sjældent, at man får mulighed for at gå ind i en helt ny distributionskanal. Og så må jeg sige, at vores indsats med sortiment, indsalg til Hjem-IS chaufførerne har kørt fantastisk.Det er dygtigt arbejde af alle parter. Vi har oplevet ledelsen og de ansatte ved Hjem-IS som virkelig opsatte på at udvikle deres unikke adgang til at dække danskernes behov for kvalitetsløsninger for det hurtige måltid, siger hun.
Også hos Hjem-IS ser man stort potentiale i aftalen.
- Vi er i gang med en proces, som skal udnytte vores tætte relation til de danske hjem bedre. Vi ønsker at give vore kunder et tilvalg, frem for et fravalg, og her ser vi et stort potentiale i vores nye samarbejde med Danpo, siger COO Tom Roth fra Hjem-IS.
Hjem-IS starter med tre Danpo-produkter, alle i 600 g frostposer og alt baseret på Danpos egne, danske kyllinger og egen produktion.