23948sdkhjf

Haribo på lakridserne

Haribo Lakrids A/S næsten fordobler årets resultat - ikke desto mindre er ledelsen ikke helt tilfreds.
Haribo Lakrids A/S, der er en del af den internationale Haribo koncern og moderselskab i den nordiske koncern med datterselskaber i Sverige, Norge og Finland, har netop landet sit største overskud i fem år.

Omsætningen endte på 748,7 mio. kr. og resultatet efter skat næsten fordobledes fra 66,8 mio. kr. i 2013 til 124,1 mio. kr. i 2014.

Fremgangen i omsætningen er drevet af såvel det indenlandske salg som eksportmarkederne. I Sverige har indtjeningen dog ligget væsentligt under 2013-niveauet, mens datterselskabet i Norge har haft nedgang i omsætningen, hvorfor ledelsen ikke er tilfreds med udviklingen på disse markeder.

Haribo Lakrids er dog tilfreds med det nordiske moderselskab i Danmark samt datterselskabet i Finland, der har har haft pæn vækst i omsætningen.

Haribo Lakrids A/S forventer en stigende nettoomsætnng både på det danske marked og på selskabets eksportmarkeder. Der forventes ligeledes vækst i omsætningen i selskabet datterselskaber i Finland, Sverige og Norge. Selskabet forventer en positiv indtjening under forudsætning af, at den forventede vækst i omsætningen opnås.

Det har ikke været muligt for Food Supply at indhente en kommentar fra Haribo Lakrids.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109