Personaleomkostninger belaster Meyers madimperium
Der er ikke meget at råbe hurra for i årets regnskaber fra de forskellige dele af Meyers madimperium.
Ellers er der mest tilbagegang at spore hos Meyers Deli, Meyers Bageri, Meyers Madhus, Meyers Køkken og Meyers Food i 2014.
I Meyers Deli er bruttofortjenesten faldet med 2 mio. kr. og resultatet lander på et -2 mio. kr., mens man hos Meyers Bageri dog har løftet bruttofortjenesten til 20,9 mio. kr., men ender med et underskud på 2,2 mio. kr. Begge steder er resultatet stærkt påvirket af stigende omkostninger til løn.
Hos Meyers Madhus steg omsætningen med 35 procent til 14 mio. kr., men Madhuset er som de øvrige dele af forretningen præget af stigende lønomkostninger og lander derfor et lille overskud på knap 400.000 kr.
Både hos Meyers Køkken og Meyers Food har overskuddet taget et dyk. I Meyers Køkken fra 3 mio. kr. i 2013 til 1,9 mio. kr i 2014 og i Meyers Food fra 1,2 mio. kr. i 2013 til 0,9 mio. kr. i 2014.
Det har ikke været mulig for Jyllandsposten at få en kommentar fra Claus Meyer eller IK Investment Partners, der har overtaget store dele af Meyers madimperium.