- Kan I så finde Sargassohavet
Opdrættere og fiskere i fælles åle-aktion i hele Danmark
Fredrik Corydon Sonne, Vordingborg Kommune, udsætter ål i Mern Å. Foto: Morten Lauritzen
Af Henrik Kongsgaard
Ålen er i dyb krise. Ifølge dansk Akvakultur er mængden af åleyngel de seneste 25 år faldet med hele 90 procent, så verden over forskes der heftigt i, hvordan den helt særlige fisk kan reddes fra udryddelse.
I Danmark arbejder DTU Aqua, åleopdrættere og lyst- og fritidsfiskere sammen om at prøve at styrke bestanden. Det sker ved, at små, såkaldte glasål fanges i Frankrig og Sydengland, hvor de med en vægt på cirka 0,4 gram driver ind fra Sargassohavet ved Nordamerika.
De fragtes til åleopdræt i Danmark, hvor de enten vokser sig helt spise-store og sælges til fiskehandlere - eller som led i redningsaktionen slippes løs i naturen, når de er vokset til en størrelse på tre-fem gram.
Sidstnævnte bliver af fiskerne spredt ud i søer, åer og kystområder over hele Danmark. Håbet er, at ålene efter en ædeperiode på 5-15 år svømmer mod Sargassohavet - det eneste sted på kloden, hvor den stærkt truede fisk vil gyde. Det er endnu ikke lykkedes at få ålen til at formere sig i fangenskab.
- Glasålene fanges på tider af året, hvor det ofte stadig er for koldt her i Danmark til at sætte ål ud i naturen. Derfor fungerer åleopdrættene som opbevaringssted for åleyngel, indtil udsætning i naturen kan ske, fortæller Morten Lauritzen, der er åleopdrætter og ejer af Jupiter Ål på Møn.
Ålens krise et mysterium for forskerne
På DTU Aqua har videnskabelig medarbejder Michael Ingemann Pedersen i en årrække beskæftiget sig med ålens tilbagegang. Han forklarer, at man stadig ikke har fuld klarhed over, hvorfor det er gået så galt med bestanden, men at der både i Danmark og resten af Europa er udarbejdet forvaltningsplaner, som har til formål at undgå en udryddelse af ålen. Indsatsen i Danmark er finansieret af fisketegnsmidler og EU-støtte.
- Målet er, at bestanden skal op på 40 procent af det niveau, som den havde, før den blev påvirket af menneskelig aktivitet. Vi ved ikke med sikkerhed, om udsætningerne virker, men vi har en forventning om, at de udsatte ål vokser op og svømmer til gydeområderne og derved er med til at styrke bestanden, fortæller Michael Ingemann Pedersen.
Boykot kan sætte kæp i hjulet
Efter pres fra Verdensnaturfonden har en række dagligvarekæder gennem længere tid afvist at sælge ål, men boykotten risikerer at ødelægge redningsarbejdet og derved gøre mere skade end gavn, mener åleopdrætternes brancheorganisation, Dansk Akvakultur.
- Åleopdræt er ikke en del af problemet, det er en del af løsningen. siger organisationens formand, Brian Thomsen, til Food Supply.
- Men ville det allerbedste for ålen ikke være, hvis ingen solgte ål, så bestanden kunne vokse helt af sig selv?
- Nej, det mener vi ikke. Der er mange forskellige bud på, hvad der har fået bestanden til at være i krise, men vi er sikre på, at udsætning er til gavn for ålen. Og for at kunne deltage i udsætning er man nødt til også at have et kommercielt sigte, svarer formanden.
- Hvis der ikke er noget opdrætserhverv, kan genudsætningerne ikke fortsætte. Som følge af supermarkedernes boykot er der nu kun fem åleopdrættere tilbage i Danmark. Det er naturligvis et stort problem, ikke mindst for den truede ål, nævner Brian Thomsen.