Arla lancerer nyt mærke til støtte for landmænd
Forbrugerne skal vide, at Arla er et andelsmejeri, som er ejet af landmændene
-Det er der mange forbrugere i dag, der ikke er klar over. Det vil vi gerne gøre mere tydeligt, fordi vi er stolte af vores andelsselskab og den mælk, vi laver, siger Åke Hantoft, formand for bestyrelsen i Arla og en af selskabets 12.747 andelshavere.
Presset marked
Lanceringen af mærket kommer samtidig med, at et presset verdensmarked har medført historisk lave mælkepriser, hvilket sætter mælkebønderne under pres. Senest har discountkæden Aldi med virkning fra i dag sænket prisen på en liter konventionel minimælk til 4,50 kroner i de danske butikker, og Dansk Supermarked er fulgt efter.
Det nye mærke vil dukke op på de første Arla-produkter i Danmark i september og vil derefter blive introduceret på flere og flere af Arlas produkter i løbet efteråret. Mærket bliver fulgt op af aktiviteter på sociale medier, på Arlas hjemmesider og via events ,som Arla sætter i værk for at gøre det tydeligere, at Arla er ejet af landmænd.