23948sdkhjf

Bronze til dansk bager i Brasilien

Stephanie Svendgaard fra Brædstrup tredjebedst ved VM i Skills
Tre unge danske håndværkere sikrede sig medaljer, da afgørelsen ved VM i Skills fandt sted søndag kort før midnat dansk tid i Brasilien, skriver Fagbladet 3F.

Bedst var den 21-årige EUX-elev fra Skive Jens Peter Vestergaard, som vandt en sølvmedalje og nu kan kalde sig for den næstbedste murer i verden.

To bronzemedaljer gik også Danmarks vej, og den ene af dem var i fødevareafdelingen. Bager Stephanie Carbel Svendgaard, 22 år og fra Brædstrup, repræsenterede Danmark på podiet, da hun vandt en bronzemedalje. Den 20-årige Thorbjørn Paw Stryger fra Sakskøbing vender også hjem med en tredjeplads og en medalje i bronze. Han stillede op i tømrerfaget.

Også tjenerelev Puk Maria Søndergaard og kokkeelev Kristoffer Ringsing leverede imponerende præstationer ved VM i Skills. Ingen af dem var blandt de tre bedste, men de opnåede begge mere end 500 ud af 600 point og fik dermed en "Medal of excellence".

Ialt 18 unge håndværkere fløj 8.august fra Danmark mod Latinamerika for at dyste om verdensmesterskabet i hver deres respektive håndværk. Gennem den seneste uge har de konkurreret med 1.200 andre unge fra i alt 50 nationer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125