23948sdkhjf

Tylstrup Kager tabte færre millioner

Småkagevirksomheden har cirka halveret underskuddet i 2014
Nordjyske Tylstrup Kager endte 2014 med et underskud på knap fem millioner kroner før skat. Det er en halvering af underskuddet i 2013, hvor småkagevirksomheden tabte over 10 millioner.

- Selskabets resultat er utilfredsstillende, konstaterer ledelsen kort i godt i sin beretning, men den ser også lys forude.

Tylstrup Kager har således efter regnskabsårets afslutning taget en ny produktionslinje i brug, og dermed ventes den negative udvikling vendt senest i 2016, skriver ledelsen.

Bolcher solgt fra

Den nye produktionslinje har medført, at virksomheden for nylig har ansat en snes nye medarbejdere, som ikke mindst har travlt med at lave småkager til Asien.

I løbet af regnskabsåret 2014 solgte Tylstrup Kager sin bolcheproduktion til Carletti - en produktion, der foregik under navnet Støvring Bolcher. Salget skyldes ifølge regnskabsbemærkningerne, at bolcheproduktionen ikke var lønsom.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219