23948sdkhjf

Kulinarisk Rosenfeldt klar med over 30 stande

Sjællandsk fødevarefestival har også labyrint og ægge-viden
Søndag 6. september er der igen fokus på fødevarer på Rosenfeldt Gods ved Vordingborg, når årets udgave af festivalen Kulinarisk Rosenfeldt ruller sig ud. Fødevareproducenter og kunsthåndværkere fra hele Region Sjælland udstiller på fødevarefestivalen, hvor gæsterne kan tage deres smagsløg med på en kulinarisk rejse, som arrangørerne udtrykker det.

Der bliver over 30 stande med alt fra håndlavede flødeboller over specialdesignede tehætter og zinkfade til saftigt kød af uldgris og friskhøstede æbler.

Fjerkræklub taler ud

Dagen byder også på mulighed for at træne benene i en sindrig æblelabyrint, som bliver anlagt af Kalvehave Labyrintpark, og vil man hellere vide noget om høns og æg, er der også mulighed for det. Vordingborg Fjerkræklub kommer således og viser høns frem og svarer på særdeles interessante spørgsmål, så som "hvem kom først, ægget eller hønen?"

Desuden viser godsejer Peter O. Tillisch rundt på gården, og fåreavleren Frank Hansen giver opvisning i, hvordan han samarbejder med sine hyrdehunde. Han vil også demonstrere, hvordan fårene bliver klippet.

Det er syvende gang, der er kulinarisk festival på Rosenfeldt Gods.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172