Moderne teknologi holder øje med, hvad vi spiser
Dims kan genkende maden og vise, hvor mange kalorier man indtager
Foto: AAU
For patienter på landets sygehuse og ældre medborgere kan rigtig ernæring være et spørgsmål om liv eller død. Derfor har man gennem mange år overvåget, hvad og hvor meget, de særligt udsatte har spist – enten ved at bede dem om at føre kostdagbøger, veje deres mad eller foretage en anden form for registrering.
Nu samles forskere fra hele verden så i Danmark om et nyt udviklingsprojekt, der sætter fokus på, hvordan man kan bruge ny teknologi til at måle indtaget af fødevarer. Sammen med en gruppe forskere fra universiteterne i Pittsburgh, Houston og Shanghai indleder AAU i næste uge operation Dvices4food - et fire dage langt kursus, hvor internationale forskerstuderende gennemfører forsøg med ernæringsteknologi på Herlev Sygehus.
Mundfuld for mundfuld
På Aalborg Universitet har forskere i forvejen kombineret veje- og billedteknologi i en såkaldt DIMS (Dietary Intake Monitoring System). DIMS’en består af et kamera, en vægt, et infrarødt termometer og en RFID-læser. På den måde kan DIMS’en genkende både maden og tallerkenen, identificere de forskellige madvarer og gennem vægten regne ud, hvor meget der bliver spist. Ved hjælp af adgang til eksisterende databaser kan systemet med det samme beregne, hvor mange kalorier og hvor meget næring, der bliver sat til livs. Mundfuld for mundfuld.
- Mellem 30 og 40 procent af patienterne på et sygehus er i risikozonen for underernæring og har brug for den service, siger Bent Egberg Mikkelsen, der er professor i Ernæring og Offentlig Mad på AAU.
- Registreringen på sygehuse foregår i dag ofte med papir og kuglepen, men i en travl hverdag er der en vis risiko for, at den kan blive overset. Her er den ny teknologi en åbenlys hjælp, siger han.
For den almindelige forbruger betyder den nye teknologi blandt andet, at man nemmere kan holde et varieret og fornuftigt spisemønster, og at man bliver gjort opmærksom på, hvor meget mad man smider ud.
Alene det, at vi bliver gjort opmærksom på konsekvenserne af vores handlinger med det samme, vil påvirke vores adfærd, mener Bent Egberg Mikkelsen.
- Vi kan sige ret nøjagtigt, hvor meget CO2 du udleder, hvis du spiser for eksempel 100 gram kød. Når vi får den viden online i realtime, påvirker det vores adfærd i højere grad, end hvis det er en information, man får senere eller i en anden sammenhæng, siger han.
