23948sdkhjf

Kaffekæde går til angreb på de store konkurrenter

Cafax klar med ny, aggressiv strategiplan
Kampen om at levere kaffe og kaffeautomater til firmaer, kantiner, hoteller, restauranter og institutioner bliver skærpet. Den tredjestørste spiller i branchen, den landsdækkende, frivillige kæde Cafax, går nu til angreb mod konkurrenterne for at vinde markedsandele.

Jesper Hvidberg, direktør i Cafax Gruppen, står i spidsen for at eksekvere en ny, aggressiv strategiplan, der skal skabe vækst og øge indtjeningen i kæden i 2015 og 2016. Den øgede omsætning skal først og fremmest hentes hos de to største konkurrenter, BKI og Merrild, der tilsammen sidder på omkring 50 procent. af det professionelle kaffe- og -automatmarked, fastslår han.

- Vi søsætter en fokuseret vækststrategi, hvor salgsindsatsen er koncentreret om Top 1000-virksomhederne i Danmark. Det professionelle marked, som vi udelukkende opererer i, er meget stabilt – for ikke at sige statisk. Derfor skal vi hente markedsandele fra vores konkurrenter, siger Cafax-direktøren. Han oplyser, at Cafax p.t. har en markedsandel på 12 procent.

- Når det professionelle marked, eller b-t-b-markedet, er stagnerende, skyldes det, at salget af formalet kaffe er vigende. Derimod vokser markedet for hele kaffebønner af høj kvalitet samt frysetørret kaffe og koncentreret kaffe, der begge hører til kategorien billige og hurtige produkter. Så her sætter vi angrebet ind, afslører Jesper Hvidberg.

Hele sortimentet skal udvides

Den nye vækststrategi omfatter en række fokusområder: Hele Cafax-sortimentet skal udvides, både hvad angår kaffeprodukter og -maskiner. Der skal ansættes en key account manager, som skal bearbejde Top 1000-virksomhederne.Kommunikation og markedsføring skal forbedres. Og der skal være mere kompetanceudvikling af medarbejderne.

I den nye strategiplan for 2015 og 2016 er målet en årlig vækst i omsætningen på seks procent og samme fremgang i driftsindtjeningen før afskrivninger. I 2014 omsatte Cafax Gruppen for 182 millioner kroner mod 170 millioner året før. Driftsoverskuddet steg procentuelt endnu mere - fra 20 til 23 millioner kroner.

Cafax Gruppe ejes af 12 selvstændige grossister over hele landet. Ud over selve kaffen leverer Cafax 80 forskellige maskin- og automatløsninger, og ifølge direktøren har virksomheden 12.000 kunder, fra den lille frisør til Danfoss.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078