23948sdkhjf

Carlsbergs nye topchef fyrer i stor stil

Fyringsrunde koster flere direktører jobbet
Carlsberg-topchef Cees 't Hart har kun haft jobbet siden 15. juni, men han er allerede i gang med en stor fyringsrunde i bryggerikoncernen - en runde, som koster flere direktører jobbet, skriver Berlingske.

Ifølge avisens oplysninger bliver det øverste ledelseslag reduceret fra ti til syv som led i nedskæringerne.

Carlsberg præsenterede i onsdags et skuffende halvårsregnskab, og allerede dagen efter gik Hart i gang med en stor fyringsrunde i bryggeriet, erfarer Berlingske fra kilder i Carlsberg.

Næsten som i maj

Fyringsrunden skulle være af næsten samme størrelsesorden som den, der blev meldt ud i maj, hvor 180 Carlsberg-ansatte fik en fyreseddel, heraf cirka 75 i Danmark. Men i modsætning til maj omfatter denne runde markante ændringer for flere direktører. Det er alle medarbejdere i såkaldte stabsfunktioner i bryggeriet. Fyringerne er endnu ikke meldt ud eksternt.

Carlsberg bekræfter over for Berlingske, at de tre topchefer, der ryger ud af det øverste ledelseslag, er Andrea Dawson-Shepherd, Graham Fewkes og Bengt Erlandsson.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.075