23948sdkhjf

Effektiv leverandørkontrol mindsker risiko for fejl

Nyt system til leverandørkontrol fanger fejlbehæftede varer, inden de når ud til forbrugerne - et system mange brancher vil kunne drage nytte af.
Mange virksomheder vil kunne drage fordel af et system til at tjekke sine underleverandører efter i sømmene. En nyudviklet løsning hertil hedder "risk-based supplier evaluation and monitoring" (risikobaseret vurdering og kontrol af leverandører) og er udviklet af en af verdens førende eksperter i risk management, Det Norske Veritas (DNV), skriver nyhedsportalen PackNews.

- Den store udfordring for stadig flere virksomheder er at styre risikoen for fejl og ikke bæredygtig produktion i en lang leverandørkæde, som ofte starter i Asien og slutter hos kunderne i Vesten. Den globale handel betyder, at risikoen for fejl stiger, hver gang en underleverandør kobles til produktions- eller forsyningskæden. For enden af den lange kæde et fjernt sted i verden har man måske ikke helt den nødvendige evne eller vilje til at gøre tingene korrekt. Det er her, DNV kommer ind i billedet med det nye system, som kan håndtere store mængder data, og som rent faktisk og fysisk rækker sin kontrol helt ud til den lille underleverandør i en landsby i en fjern afkrog af Indien, eller hvor det nu kan være, siger Jens Peter Høiseth, Risk management konsulent i DNV Danmark.

Både softwaren og de overordnede principper er så fleksible, at de kan passes ind i en mangfoldighed af brancher.

Erfaringer fra fire års drift hos NorgesGruppen dokumenterer, at investeringen i systemet hurtigt tjener sig hjem i form af sparede audits af leverandører, bedre kontrol, bedre kvalitetssamarbejde med leveandører som fører til færre tilbagetrækninger af varer. Og oveni bidrager den øgede kontrol til, at virksomheden over for forbrugerne har og fortsat vil markere sig som en ekstremt ansvarlig og troværdig virksomhed.

Kilde: PackNews

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.191