23948sdkhjf

Amerikansk innovationsgigant åbner hovedkvarter i Hørsholm

300 ansatte skal blandt andet forske i fødevarer
Dansk forskning i fødevarer og bioteknologi kan se frem til at blive yderligere styrket.

Det amerikanske selskab FMC Corporation åbner således et europæisk hovedkvarter i Danmark, nærmere bestemt i forskerparken Scion DTU i Hørsholm.
Som en del af hovedkvarteret etablerer FMC Corporation et nyt forsknings- og innovationscenter, skriver estatemedia.dk.

FMC er en betydende international virksomhed inden for innovative løsninger og produkter til det globale landbrugs-, industri- og forbrugermarked. Tidligere i år overtog FMC Corporation Cheminova, som leverer planteværnsmidler til landbruget. Og med det nye hovedkvarter og innovationscenter i Hørsholm øger FMC sin tilstedeværelse i Danmark og Europa yderligere.

Cirka 300 medarbejdere

Det nye hovedkontor bliver på cirka 9.000 kvadratmeter. Næsten 3.900 kvadratmeter er kontorer, mens resten er laboratorier og faciliteter til forskning og udvikling. Det forventes ifølge estatemedia.dk, at der samlet bliver cirka 300 medarbejdere i det nye domicil, hvoraf en del vil komme fra eksisterende FMC-lokationer i Europa og USA.

FMC Corporation, som på verdensplan beskæftiger cirka 7.000 medarbejdere, forventer at åbne sit nye europæiske innovationscenter i løbet af 2016.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.124