23948sdkhjf

Madhåndværkere byder på picnic-oplevelser

Furesø Picnicfestival har premiere i weekenden
I weekenden er der premiere på Furesø Picnicfestival, som ifølge arrangørerne både handler om gourmetoplevelser og om samvær, fællesskab og grønne glæder lige midt i Københavns forhave.

Både lørdag og søndag står lokale madhåndværkere klar til at byde på god mad på udvalgte steder i Furesø. Fra japansk picnic i den japanske have til søbrunch ved Furesøen.

Furesø Picnicfestival er blevet til i et tæt privat-kommunalt samarbejde mellem initiativtageren Eva Vedel fra Expo Viva og Furesø Kommune samt den igangværende madfestival Copenhagen Cooking, der netop i år har fokus på samvær omkring det gode måltid.

- Hele ideen om madoplevelser ude i naturen rammer lige ned i festivalens to nøgleværdier, som i år er nærvær og fællesskab. Samtidig har vi som festival et stærkt ønske om også at være repræsenteret længere ude i hovedstadsregionen, hvor en væsentlig del af værdikæden for hele hovedstadens gastronomiske scene befinder sig. Derfor er det oplagt, at Copenhagen Cookimg samarbejder med Furesø Picnicfestival, siger fesivalchef Lonnie Svarre Hansen fra Copenhagen Cooking.

Hele Furesøprogrammet kan ses på www.picnicfestiva.dk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.07