23948sdkhjf

Fastfoodgiganter klar til priskrig i Danmark

Store muskler og mange strenge at spille på
En lang række fastfoodgiganter gør klar til en omfattende kamp om danskernes penge. Det skriver Søndagsavisen ifølge business.dk.

Amerikanske Subway og Pizza Hut har inden for de seneste måneder meldt sig ind på det danske marked med ambitioner om at åbne et stort antal restauranter, mens både Dominos Pizza, McDonald's, Kentucky Fried Chicken, Max Burger, Burger King og Sunset Boulevard oplyser til Søndagsavisen, at de er i fuld gang med at udvide antallet af restauranter.

Faldende priser

- Vi kommer til at se faldende fastfoodpriser og store tilbudskampagner i stil med »coinoffers« hos McDonald's. Du vil se kæderne lancere store konkurrencer om alt fra biograf- og fodboldbilletter til pointsystemer, hvor du kan spare op til gratis menuer. De her kæder har store muskler, og de har mange strenge at spille på, siger Marcus Schmidt, lektor på Copenhagen Business School, til Søndagsavisen.

Den store fastfoodkamp bliver hovedsageligt sparket i gang nu, fordi danskernes spisevaner i stigende grad går i retning af, at vi spiser flere måltider udefra og på farten.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109