Dansk kartoffeleventyr
Danmarks største kartoffeleksportør, Danespo i Give, har indledt et kartoffeleventyr. Røde tal på bundlinjen er nu erstattet af overskud, og selskabet søger nu flere avlere, så væksten kan fortsætte.
Efterspørgslen har været størst på spisekartofler, stærkt efterfulgt af kartofler til chips og pomfritter. Danespo leverer desuden også til industrien.
I dag har Danespo 70 avlere på kontrakt, men nu søger selskabet med lys og lygte flere leverandører, så den positive vækst kan fortsætte.
Kilde: JydskeVestkysten