23948sdkhjf

Turnaround giver pote for fiskekoncern

Holdingselskabet Insepa, der står bag Danmarks største fiskekoncern Espersen i Rønne er begyndt at kunne se resultater af sin turnaround.
Virksomhedens turnaround er nu ved at give bonus, overskuddet er sendt ti millioner i vejret. Det skriver Erhvervsbladet i dag.

-Efter at vi nedlagde produktionen af fileter på Bornholm, og flyttede den ud til vores fabrikker i Kina og Polen, har vi opnået mere effektiv produktion og markante reduktioner af vores omkostninger. Det kan ikke betale sig at have produktion i Danmark af produkter, som kræver en minimal grad af forarbejdning, siger Insepas koncernchef Klaus Nielsen til avisen.

Omsætningen er siden 2006 steget med fem procent til 1,7 mia. kr. og selskabet har realiseret et resultat før skat på 23,4 mio. kr., hvilket er langt bedre end i 2006, hvor koncernen kom ud med et underskud på 25 mio. kr. Dette resultat var en af hovedårsagerne til, at ledelsen senere lukkede den danske filetproduktion.

Kilde: Erhvervsbladet

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078