23948sdkhjf

Kæmpe gæld kan bremse Carlsberg

Carlsberg holder igen med sine udenlandske investeringer for i stedet at koncentrere sig om at nedbringe sin gæld på næsten 50 mia. kr., der har ophobet sig efter købet af Scottish & Newcastle.
Carlsberg har erhvervet sig en gæld på næsten 50 mia. kr. som følge af købet af Scottish & Newcastle. Den gæld skal nu nedbringes så hurtigt som muligt for ikke at bremse Carlsberg i at være med på de vigtige vækstmarkeder i Asien og Rusland.

- Vores fokus på cash betyder, at vi vil investere der, hvor der er vækst. Så er der ting i Ukraine eller Rusland, hvor vi gennem investeringer kan vokse mere end markedet, så gør vi det. Men det betyder også, at vi andre steder vil se, om vi kan vente med investeringer. Kan man det, så gør vi det. Der vil være kraftigere fokus på, at det nu er vigtigt at få penge i kassen og derfor kan vi udskyde investeringer i seks, tolv eller måske flere måneder, fortæller adm. direktør Jørgen Buhl Rasmussen til dagbladet Børsen.

Han håber, carlsberg kommer ned på en gæld på godt 20 mia. kr., som det har været tilfældet indtil købet blev gennemført. Direktøren pointerer, at gælden skal nedbringes hurtigt, men det endnu er uvist hvor lang tid, der kommer til at gå.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095