Norsk naturgas skal renses
Norske olierederier tvinges nu til at rense gassen. Et for højt indhold af kuldioxid i Norges naturgas skaber nemlig problemer for mange aftagere.
I første omgang har oliebranchen planer om at blande gasserne, således gas med højt kuldioxidinhold kan udlignes til et acceptabelt niveau. Der er netop nu gang i et projekt med at blande gasserne i Kårstö til 1,2 mia. norske kr. Dette anlæg ventes at stå færdig i 2010.
På længere sigt er det planen at bygge anlæg, der kan skille kuldioxiden ud af gasserne. Der er på nuværende tidspunkt sat en række pilotprojekter på området igang.
Kilde: Processnet.se