Ny lancering afgørende for Novo Nordisk
En godkendelse af det lovende diabetesmiddel Liraglutide er afgørende for Novo Nordisk i koncernens fremtidige vækststrategi.
- Det er et meget vigtigt produkt for Novo Nordisk i deres bestræbelser på at fastholde en vækst over gennemsnittet i fremtiden. Væksten i insulinforretningen er stadig sund, men vil ikke bære så meget vækst længere. Derfor er en ny tilgang velkommen, og det er Liraglutide, siger analytiker Peter Düllmann fra investeringsbanken Sal Oppenheim til RB-Børsen.
Hos Sydbank mener medicinalanalytiker Rune Majlund Dahl, at Liraglutide har blockbuster-potentiale, hvilket betyder et salg på over 1 mia. dollar om året.
Kilde: EPN