Anhydro går i minus
Omkostninger til vækstaktiviteter sender Anhydro i minus. Ledelsen venter en væsentlig forbedring i 2008.
Resultatet før renter og afskrivninger udgør 18,5 mio. kr. mod 31,1 mio. kr. i 2006. Årets resultat endte ud med et underskud på 16,4 mio. kr. mod et overskud på 9 mio. kr. året før.
I ledelsesberetningen fremgår det, at der er afholdt store omkostninger til udviklingsaktiviter inden for produktudvikling samt etablering af nye salgs- og distribututionskanaler på fremtidige vækstmarkeder.
Anhydro A/S er én del af den globale Anhydro Gruppe, der har sine hovedaktiviteter inden for procesindustrien. Virksomheden beskæftiger sig primært med projektering og levering af teknologisk førende procesanlæg og standardudstyr inden for inddampning og tørringsteknologier. Kundeporteføljen tæller virksomheder inden for mejeri-, fødevare-, kemisk/industriel- samt den farmaceutiske industri.
Kilde: Årsregnskab 2007