Danske leverandører spænder ben for Danisco
Daniscos forhandlinger med de danske og svenske roeavlere er gået i hårdknude. Det kan gå hen og spænde ben for salget af sukkeraktiviteterne.
- Vores forhandlinger med Danisco er gået i stå. Vi vil have en væsentlig højere pris for roerne, og hvis ikke vi får det, så må vi opsige aftalen, siger Jørn Dalby, der er formand for Danske Sukkerroe-dyrkere.
Jørn Dalby fortæller, at de overvejer at opsige aftalen med Danisco i utide. Denne trussel kommer på et meget uheldigt tidspunkt, set med Daniscos øjne. Hvis ikke koncernen har en fast aftale om afregningsprisen på sukkeret, kan det nemlig blive meget svært at få prisen for Danisco Sugar presset op .
Kilde: Business.dk