Prisen på oksekød stiger
Prisen på oksekød følger nu trop i forhold til andre råvarepriser. Allerede nu har forbrugerne oplevet store stigninger, men der er flere på vej.
- Jeg har ikke oplevet noget lignende før. Der er altid stigninger om sommeren, men slet ikke så voldsomme, siger slagtermesteren i Irma i Søborg, Anders Elong, til DR Penge.
Det gode vejr skal dog ikke have skylden alene. Der er andre faktorer der spiller ind; nemlig at der slagtes færre dyr herhjemme, og at bl.a. Argentina har lavet et eksportforbud på oksekød for at sikre, at argentinerne selv har kød nok til rimelige priser.
Kilde: DR Penge