Milliardaftale til dansk biotekselskab
Biotekselskabet Symphogen har indgået en aftale med amerikanske Genentech til en værdi af 330 millioner dollars.
Selve aftalen lyder på 330 mio. dollars, som dels falder som en kontantbetaling, dels som milepælsbetalinger, efterhånden som lægemiddelkandidaterne skrider frem i udvikling. Derudover har Genentech skudt aktiekapital i virksomheden og de vil betale royalties af salget af lægemidlerne, når de på et tidspunkt kommer på markedet. Sådan lyder det fra Symphogen i en pressemeddelse.
Genentech er verdens førende inden for udvikling af antistoffer.
Aftalen med den amerikanske partner er samtidig en blåstempling af Symphogens teknologi og det kan på sigt føre til nye spændende partnerskaber, lyder forhåbningerne fra Symphogens adm. direktør, Kirsten Drejer.
Kilde: Symphogen