23948sdkhjf

Positiv afgrøderapport

Afgrøderapporten er denne gang positiv for majs, hvor en opjustering måske følger. Hvedelagrene opjusteres verden over og dermed kan estimaterne ikke længere harmonere med prisen. Hveden ventes derfor at finde støtte i de mere understøttende majsestimater.
Gårsdagens rapport fra det amerikanske landbrugsministerium var særligt understøttende for majsen. Der ses en relativ markant
nedjustering i de amerikanske lagre fra 19,37 mio. tons til 17,08 mio. tons ved slutningen af den kommende sæson. Vi vil på denne baggrund overveje vores længeresigtede forventninger til majs, der nu muligvis må opjusteres.

Rapporten var den første i år, der også ser på sojabønnerne i den kommende sæson. Her ses udbud og efterspørgsel at være i balance efter et år med markante træk på lagrene. Mod slutningen af året forventer vi priser omkring de nuværende, men det må pointeres, at store udsving fortsat vil præge markedet.

Den forventede hvedeproduktion blev opjusteret i gårsdagens rapport med intet mindre end 6,9 mio. tons til 662,9 mio. tons globalt. Ændringen kommer dog ikke helt uventet og skyldes primært en opjustering i Kina (5 mio.). Dermed var hvedeestimaterne ikke understøttende for prisen, men det ventes, at hveden vil finde støtte i de mere understøttende majsestimater, der vil betyde, at flere landmænd vil anvende hvede frem for majs i foderblandinger.

Kilde: Jyske Bank

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078