23948sdkhjf

Alt udsolgt til Automatik 2008

Automatik 2008 melder alt udsolgt. I alt 142 virksomheder har sikret sig en plads i Brøndby Hallen, og det er 23 flere end i 2006, hvor konferenceudstillingen fandt sted sidste gang. Automatik 2008 løber af stablen 2.-4. september.
- Det er en utrolig flot opbakning, vi har fået fra stort set hele automatiseringsbranchen. Det er tredje gang, vi afholder Automatik, og det er uden tvivl det høje og ambitiøse faglige niveau, der trækker udstillerne til Automatik. Den store interesse for messen betyder, at vi nu har flere virksomheder på venteliste, fortæller projektleder Mona Jakobsen, MCH Messecenter Herning, der er medarrangør af Automatik-messen.

Medarbejderdag på Automatik
Medarbejderdag på Automatik 2008 er et helt nyt tiltag på messen. Virksomhederne får et skræddersyet program for netop deres medarbejdere – en dag fyldt med faglig viden, inspiration og socialt samvær. Alle ingredienserne mikses og tilpasses den enkelte virksomheds behov. Der tilbydes fri adgang til samtlige konferencer, dialog med eksperter og specialister, foredrag med polarfarer Gregers Gjersøe og en afsluttende middag med aftenunderholdning.

Ambitiøst og vitaminrigt konferenceprogram
Nyheder inden for hydraulik, pneumatik, maskinautomation, proceskontrol, instrumenter, ventiler, pumper, robotter, gear og gearmotorer. Der er masser at se på – og ikke mindst høre om på Automatik 2008. I alt 31 faglige konferencer og 22 produktdemonstrationer finder sted i løbet af messens tre dage. Konferenceprogrammet planlægges i et tæt samarbejde mellem de arrangerende brancheforeninger. Og som noget helt nyt er både RoboCluster og Dansk Vedligeholdelsesforening med som konferencepartnere.

- Vi har et stort og bredt konferenceprogram med meget højt fagligt indhold, og med de to nye partnere har vi den bedste garanti for, at vi kan give et nyhedsskabende og vitaminrigt program, siger Claus Clausen, formand for Brancheforeningen for Industriel Automation (BIA).

Samlet branche bag Automatik
Automatik 2008 er branchens egen konferenceudstilling. Det er tredje gang, at Automatik finder sted, og messen arrangeres af MCH Messecenter Herning i tæt samarbejde med Brancheforeningen for Industriel Automation (BIA), Brancheforeningen for Hydraulik & Pneumatik (BHP), Dansk Robot Forening (DIRA), Brancheforeningen for Gear og Gearmotorer (BGG) og VELTEK - Foreningen af Fabrikanter, Grossister og importører i El-branchen.

Kilde: Messecenter Herning - http://www.messecenter.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079