23948sdkhjf

Sådan får fødevarebranchen fat i talenterne

Møde i Vejle sætter fokus på fremtidens rekruttering
Hvordan skal fødevareerhvervet tackle fremtidens udfordringer med at tiltrække og rekruttere relevant arbejdskraft og gøre branchen til en attraktiv karrierevej for unge?

Det bliver der sat fokus på 18. april på et møde i Vejle, hvor deltagerne får mulighed for at høre blandt andre den nye fødevareminister, Esben Lunde Larsen, give sit bud på talent og rekruttering i et stærkt fødevareerhverv.

Deltagerne kan også høre hovedkonklusionerne fra en ny Epinion-analyse af fødevareerhvervets rekrutteringsbehov, og der bliver paneldebat med HR senior manager Jon Skålerud fra Dansk Supermarked, direktør Torben Christensen fra Good Food Group og direktør Hanne Risgaard fra Skærtoft Mølle.

Desuden kommer direktør i Madkulturen Judith Kyst og fortæller om Food Careers, det nye karriereunivers for mad- og fødevareuddannelser, og Jørgen Andersen, direktør i Food Innovation House, beretter om ny innovation i fødevareerhvervet.

Mødet i Vejle er arrangeret af Fødevareklubben, Food Innovation House og Madkulturen. De har allieret sig med juniorkokkelandsholdet, som fortæller om sine erfaringer med talentarbejde og derefter byder på en gourmetmiddag.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157