23948sdkhjf

Ny administrerende direktør hos Danpo

Den nye administrerende direktør hos Danpo har tidligere haft ansvar for salg, marketing og strategi hos Rynkeby Foods.
Mark Hemmingsen indtræder den 1. august i stillingen som administrerende direktør for Danpo A/S. Mark er 41 år og kommer fra en stilling ved Rynkeby Foods A/S, hvor han har haft ansvar for salg, marketing, strategi og organisationsudvikling.

Inden da var Mark Hemmingsen salgsdirektør hos Rynkeby i tre år – en stilling han kom til fra Merrild Kaffe. Og det er også det karriereforløb der med Marks egne ord præger jobskiftet:

- Muligheden for at forsætte min karriere i endnu en virksomhed, der arbejder med gode og naturlige fødevarer, har været afgørende for min beslutning om at skifte job.
Jeg ser meget frem til at arbejde sammen med de mange dygtige medarbejdere hos Danpo - og satser på, at vi med et fortsat øget fokus på branding og lancering af nye produkter kan være med til at øge værdien i kategorien, og gøre kyllingekategorien endnu mere attraktiv for forbrugerne, siger Mark Hemmingsen.

- Jeg er meget glad for at få Mark ombord. Jeg er overbevist om, at vi under Marks ledelse kan fortsætte det gode arbejde, man gør i Danpo med at løfte hele kyllingekategorien gennem innovation og godt samarbejde med vore kunder. Det skal bidrage til vores mål om at få danskerne til at spise det sunde og klimavenlige danske kylling én gang mere om ugen, siger Leif Bergvall Hansen, CEO Scandi Standard.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078