23948sdkhjf

Alfa Laval Copenhagen får ny direktør

Per Lund Hansen tager over i Søborg 1, april
Alfa Laval Copenhagen i Søborg har udnævnt Per Lund Hansen til ny direktør med virkning fra 1. april.

Det er et firma, han kender godt: Han kom til Alfa Laval i 2004 som accounting manager og har de forløbne 12 år haft forskellige ledende poster i Alfa Laval Tank Equipment i Ishøj og Alfa Laval Copenhagen samt haft ansvaret for den finansielle integration af en norsk koncern, som Alfa Laval købte i 2014.

Der er både produktudvikling, produktion og salg i Alfa Laval Copenhagen, og her fortsætter Per Lund Hansen sideløbende i sit job som finance manager.

Per Lund Hansen har en revisionsmæssig baggrund fra Deloitte og har derudover arbejdet hos Copenhagen Metro Construction, MAN B&W Diesel og Alcatel, inden han kom til Alfa Laval.

Procesudstyr og meget mere

Alfa Laval-selskaberne i Danmark har en samlet omsætning på 4,5 milliarder kroner, og de lidt over 1.800 medarbejdere er fordelt på flere lokationer: I Søborg bliver der fremstillet dekantercentrifuger, ballastvand-systemer, ferskvandsanlæg og procesudstyr, i Nakskov specialiserer man sig i membranfiltrering), i Kolding udvikles og produceres flowteknisk udstyr, og i Aalborg ligger koncernens globale center for kedelteknologi.

Totalt har koncernen med hovedkvarter i Lund i Skåne salg i 100 lande. Den 133 år gamle koncern – som begyndte med centrifugalseperatoren til mejerier, og hvis stifter, Gustaf de Laval, opfandt den funktionelle dampturbine - har cirka 17.500 medarbejdere verden over og en årlig omsætning på omkring 32 milliarder kroner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084