23948sdkhjf

Blokade medfører destruktion af tonsvis af rodfrugter

DanRoots kan ikke få kørt varerne ud på grund af 3F-protest
Rodfrugtproducenten DanRoots ved Bjerringbro er hårdt ramt af den blokade, som fagforbundet 3F har iværksat mod virksomheden i forbindelse med, at arbejderne på stedet ikke er dækket af en overenskomst med 3F.

Alene i fredags blev godt 50 tons gulerødder og andre rodfrugter bortgivet til dyrefoder, solgt meget billigt eller destrueret hos DanRoots, skriver Midtjyllands Avis.

- Først forærer vi til landmænd, der ikke giver noget for gulerødderne, og hvor vi selv sørger for fragtomkostningerne. Dernæst bliver noget af det resterende kørt ud til et biogasanlæg. Her betaler man fragten og betaler så 500 kroner for 10 tons. De sidste spreder vi på markerne, så der er tale om en stor underskudsforretning, fortæller DanRoots-direktør Klaus Vestergaard til avisen.

Nye chauffører

Alt i alt kan han på den konto se frem til en indtægt på nogle få tusinde kroner i stedet for de forventede 90.000 kroner.

DanRoots har til 3F's store fortrydelse fundet nogle enkelte nye chauffører, som forsøger at bryde blokaden og bringe så meget som muligt ud til kunderne.

Klaus Vestergaard lader forstå, at han ikke har tænkt sig at give op og rette ind efter 3F. Han siger til Midtjyllands Avis, at hvis ikke DanRoots kan bruge underleverandører, der er medlem af Kristelig Arbejdsgiverforening og har indgået deres aftale med Krifa, må han i første omgang tilpasse virksomheden og så se, hvordan det hele lander.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079