23948sdkhjf

Aldi lancerer dyrevelfærdspolitik

Konkrete regler betyder blandt andet, at det skal være slut med hummer
Med en stribe nye regler sætter discountkæden Aldi nu ekstra fokus på, dyrevelfærd. Kæden offentliggør i dag en national indkøbspolitik, der sigter på at give dyrevelfærden et markant skub i den rigtige retning.

- Da vi forhandler mange produkter med animalske råstoffer, har vi et stort ansvar for at sikre en høj grad af dyrevelfærd i vores sortiment, siger vicedirektør i Aldis indkøbsafdeling Thomas Hedegaard Bang i en pressemeddelelse.

Aldis nye regler er på en række områder helt konkrete. Kædens mere end 220 butikker har allerede stoppet salget af produkter, der indeholder for eksempel angorauld, kaninkød og ægte pels.
Aldi sælger allerede nu ikke produkter med angorauld, kaninkød, vagtel, vagtelæg, foie gras, haj, ål, sværdfisk, marlin, ægte pels og fisk, der er klassificeret som beskyttede eller truede.

Fra 2017 sælger kæden heller ikke hummer eller produkter, som indeholder hummer, tun, som ikke er mærket Dolphin Safe, og tigerrejer, som ikke er ASC-certificeret
Fra udgangen af 2016 stoppes også salget af eksempelvis tigerrejer, som ikke er ASC-certificerede, samt hummer.

Knap så konkret er formuleringen hvad angår buræg. Her hedder det, at kæden løbende vil udfase buræg som ingrediens i forarbejdede fødevarer i produkter med "et væsentligt indhold af æg".

Egne mærker

Retningslinjerne i Aldis nationale dyrevelfærds-indkøbspolitik gælder for samtlige produkter af egne mærker, både food og non-food, der indeholder animalske råstoffer.

Der er defineret klare retningslinjer hvad angår gennemsigtighed og sporbarhed, kontrol, bidrag til dyrevelfærd generelt og proaktiv dialog med interessenter på området. Samtidig vil Aldi gøre en særlig indsats for veganere og vegetarer ved at lancere sit eget mærke for veganske og vegetariske produkter.

For at sikre højere grad af dyrevelfærd øger Aldi desuden andelen af økologiske og dyrevelfærdscertificerede, animalske produkter som fersk kød, fjerkræ og mejeriprodukter. Der lægges vægt på, at kødet i kølediskene kommer fra dyr, som er slagtet i samme land, som de er produceret, for at undgå unødig transport af levende dyr.

Kæden ønsker desuden i fremtiden at udvide sit samarbejde med organisationer og andre relevante interessenter på dyrevelfærdsområdet.

Hele Aldis nationale dyrevelfærds-indkøbspolitik kan læses her:
Aldi-dyrevelfærd


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112