23948sdkhjf

Råolien over $144

De ugentlige amerikanske råolielagre faldt mere end ventet og en svækket dollar understøttede råvarerne og sendte prisen på olie op over de $144 per tønde.
De sidste par dage er prisen steget indenfor dagen, men er derefter faldet tilbage igen til omkring udgangspunktet lige over $140 per tønde. Gårsdagens reaktion bekræfter vores købssignal på råolie, hvor vi nu vælger at hæve mål-niveauet til $150 per tønde i vores kortsigtede anbefaling. Stop-loss flyttes med op til $139 per tønde.

Det russiske parlament har i går godkendt en skattelov, der begunstiger olieselskaber, der søger efter nye ressourcer. Loven skal endeligt godkendes af Dumaen (et af de to kamre i det russiske parlament) og præsidenten før den er endeligt vedtaget. Årsagen til initiativet er de høje oliepriser, men derudover også, at den russiske produktion vil falde fremover, hvis der ikke tages store initiativer.

Majs/hvede
Det er i øjeblikket vanskeligt at stille de amerikanske majsbønder i midtvesten tilfreds, da forudsigelser om varmt og tørt vejr over de kommende to uger var medvirkende til at sende majsen 4% op. Det samme område blev i juni ramt af massive oversvømmelser på grund af for meget regn. Stigningerne i majsen understøttede hvedeprisen, der også endte dagen i plus.

Kilde: Jyske Bank

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079