23948sdkhjf

Arla lejer sig ind i nyt domicil

Mejerigiganten Arla Foods vil ikke binde kapital i mursten og lejer sig derfor ind i et nyt kontordomicil i Århus. Så er der i stedet penge til nye driftsanlæg og udviklingsaktiviteter.
FDB er ved at opføre et nyt kontordomicil til Arla Foods i Århus til en værdi af 300 millioner kroner. Byggeriet ventes at stå færdigt i februar måned 2010, skriver ErhvervsBladet.

Det 17.900 kvadratmeter store kontorhus bygges på FDBs grund på Sønderhøj i Viby, hvor brugsbevægelsen for år tilbage havde egne fabrikker, der producerede margarine, reb, sæbe, kemiske stoffer og blandede krydderier. I dag huser bygningerne mange forskellige virksomheder. Og nu kommer Arla også snart på listen, når de skal til at leje sig ind hos FDB.

- Det er billigere for os at leje end at eje, og så er det også mere fleksibelt, siger facilitychef Hardy Kjærgaard, Arla Foods.

I dag har Arla godt 1.000 medarbejdere fordelt på fem adresser i Århus, men når det nye byggeri står færdigt, er det planen at samle alle på Sønderhøj i Viby.




Kilde: Erhvervsbladet

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09