23948sdkhjf

Albani med på trenden

Albani, der i dag er en del af Royal Unibrew, vil nu med på trenden og tappe specialøl og mikrobryg.
Dette tiltag kommer til at ske i forbindelse med re-design af pilsner-etiketterne på Odense og Classic, en ny kampagne og optakten til bryggeriets 150 års jubilæum næste år. Det skriver Fyens Stiftstidende.

- Vi har kigget på nogle af opskrifterne fra de gamle bryggerier, Albani har overtaget, og vi har skelet til, at Theodor Schiøtz, en af Albanis grundlæggere, var meget botanisk interesseret og brugte krydderurter fra en have, han havde anlagt ved siden af bryggeriet, siger marketingdirektør Peter Soltoft til avisen.

I forbindelse med det aktuelle re-design, har Royal Unibrew valgt et nyt slogan for Albanis øl; "Du bliver helt fynsk indeni" og "Bør nydes på Fyn og andre fine steder". Dermed er det især fynboerne Albani henvender sig til, hvilket heller ikke er så underligt, når halvdelen af alle de øl, der sælges på øen, kommer fra Albani-bryggeriet.

Kilde: Fyens Stiftstidende

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078