23948sdkhjf

Danish Crown øger salget til Kina

Mens alle øjne er rettet mod Kina i disse uger, hvor OL er på tv-menuen, så er det oftere og oftere produkter fra Danish Crown, der ender i kinesernes gryder og lunch-boxes.
Det er fortsat salget af bi-produkter, der udgør den største del, men i takt med den stigende velstand i Kina er der også sket i stigning i salget af brystflæsk og trimmingsprodukter. Samlet er salget vokset med knap 60 procent på mindre end et år, lyder det fra Arnth Henriksen, der er area manager for det østasiatiske område.

- Kina er traditionelt et godt marked for bi-produkter, og vi har stort set kunne sælge alt på markedet. Det skyldes dels kinesernes madvaner, dels et noget højere prisniveau for netop disse produkter. I det kinesiske køkken er regulært kød ikke nær så skattet som for eksempel tæer, tryner, ører og andre specialiteter, siger Arnth Henriksen, der forventer, at trenden med de nye produkter til kineserne vil fortsætte med at stige. Ikke mindst på grund af en ny salgsstrategi for det kinesiske marked.

- Vi har valgt at styrke salget ved at samle vores handel omkring færre tradingfirmaer. Det har blandt andet betydet, at vores handel med vores eget datterselskab, ESS-FOOD, er steget i takt med at de store områder mod vest – inde i landet – bliver åbnet og mere tilgængelige, siger Arnth Henriksen. Udover ESS-FOOD samarbejder salgsafdelingen med flere andre tradingfirmaer i området.

Kilde: Danish Crown

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095