Fjernovervågning og automatisk kalibrering ved tryk på en knap
På baggrund af procesindustriens ønske om en smart positioner med både fjernstyring og overvågningsmuligheder, har ingeniører fra SMC udviklet IP8101, som er en digital rotations-positioner. Nyheden præsenteres på Automatik 2008.
Serien leveres også med HART kommunikationsprotokol, hvilket muliggør fjernstyring og overvågning fra centralt sted. HJerved undgår man at skulle besigtige postioneren helt ude på anlægget. Da IP8101 er styret af et konventionelt to wire input – 4 til 30 mA DC - kræver enheden ingen ekstra strømforsyning.
Enheden har flere muligheder for opsætning af parametre og kontrol-funktioner, ligesom afvigelser og andre data tydeligt fremgår af det integrerede display. Naturligvis kan enheden også leveres i Atex version II1GD EExiIICT4. Serie IP8101 er fuldt konvertibel med indbygningsmål i forhold til forgængeren IP8000.
SMC råder med denne seneste lancering over et bredt program af elektropneumatiske eller rent pneumatiske positionerings produkter, for både rotation og lineære aktuatorer.
Mød SMC Pneumatic på stand B 1116
Kilde: SMC Pneumatik A/S